torsdag den 5. maj 2016

Praksisafprøvning - 2. forløb


Praksisafprøvning - 2. forløb.


Vind/luft.

Jeg har valgt at min praksisafprøvning - 2. forløb skulle have fokus på naturfænomenet Vind/Luft/blæst.
Kompetencemålet for modul 11 om natur, miljø og udeliv er at den studerende kan skabe rammer for at lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. For at opfylde dette mål har jeg planlagt og gennemført forskellige aktiviteter med vind/luft som emne.

En gang i ugen er vi i vores gymnastiksal. Det var min tur til at stå for planlægningen og jeg vurderede, at det var oplagt at tage afsæt i den aktivitet som jeg havde planlagt skulle foregå dagen efter. Derfor strækker min praksisafprøvning sig over 2 dage. 

1. dag skulle foregå delvis i gymnastiksalen og delvis underfor. 

Puste til papir. Kunne man få et stykke papir til at flytte sig helt ned i den anden ende af gymnastiksalen ved at puste?
Puste balloner op. Har vi luft til det?
Lege med balloner.
Snakke/undersøge en luftpumpe.
Sende balloner op i luften.
Hænge balloner op i et træ for at se hvor vindretningen kommer fra.

2. dag skulle udelukkende foregå udenfor. 

Da mit emne er vind/luft, giver det børnene en konkret oplevelse/læring at lave aktiviteterne i uderummet og derved bliver naturrummet et læringsmiljø.

Tegne en tegning. Børnene bestemmer selv hvad de vil tegne. 
Laminere og lave vind-møller af tegningen. Drejer de rundt når de står i jorden?
Puste sæbebobler. Hvor flyver de hen.
Lave vind spiraler med klokker, så vi kan hører om det blæser.
Synge "blæsten" kan man ikke se.
Sutte på fingren for derefter at mærke på fingren hvor vinden kommer fra.
Snakke om vind/blæst og se billeder af hvad vinden/stormen kan ødelægge.
Hvordan kan man mærke på sin krop at det blæser.

Beskrivelse af dag 1.

Min aktivitet startede med et eksperimenterende tilgang. Vi skulle puste til papir. Vi startede med, at jeg spurgte børnene om:
Hvad hedder det som kommer ud af vores mund. 
Hvad er det som kommer ud af næsen hvis vi lukker munden. 
Hvad er det som kommer ud af numsen når vi slår en prut. 
Det var ikke alle børn som kunne svare på at detvar luft.

Herefter spurgte jeg børnene om de troede vi/de kunne puste papiret helt ned i den anden ende af gymnastiksalen. De fleste troede ikke det kunne lade sig gøre (en af børnene sagde at så meget luft har man jo ikke have i sin mund). Vi blev enig om at dette må altså komme an på en prøve.
Her vurdere jeg at der er tale om en socialkonstruktivistisk læringstilgang. Jeg forstyrrer et barns læreproces og barnet har mulighed for at ændre sin viden om til noget nyt.



1 2 3 sæt igang.
Det kræver faktisk en teknik at puste til et stykke papir. Man skal puste ind under papiret.
Her vurdere jeg at Lev Vygotsky`s teori om nærmeste udviklingszone kommer i fokus.
Jeg måtte hjælpe og viser nogle af børnene hvordan de skulle prøve at puste ned under papiret og samtidig skulle de sørge for at ligge lidt bagved papiret. Det lykkes for alle børnene at få papiret ned i den anden ende. Der blev heppet godt på de sidste. Sikke en stemning.

   


Bagefter sad vi alle i en rundkreds.
Jeg havde balloner og en luftpumpe med.
Vi fik undersøgt luftpumpen og børnene prøvede at mærke luften der kom ud af den.
Hvert barn fik en ballon, men ingen kunne puste den op. Mine kollegaer og jeg gik rundt og fik pustet  alle ballonerne op ved hjælp af luftpumpen. Pumpen var desværre lidt svær så det blev os voksne som pustede luft i. 
Jeg pustede en ballon op og spurgte børnene hvad de troede der ville ske hvis jeg gav slip på den. Og rigtig gættet af børnene, den ville flyve rundt til der ikke var mere luft i den.




Når jeg ser på den lille fyr A som sidder med åben mund tolker jeg at Piaget`s teori er relevant at have fokus på her. 
Piaget`s teori som er en individbaseret erkendelsesteori. Hvor Piaget forklarer at kognitive skemaer er den måde som et barn organisere sine erfaringer og tanker på. Et indre skema, som er under stadig forandring der bygges ovenpå hele livet.



Til sidst blev der lege med ballonerne.
Jeg havde fluesmækker med, som de brugte som ketcher.
God aktivitet hvor motorikken kom i fokus.





Inden vi skulle tilbage til stuen for at spise madpakker sendt vi nogle balloner i luften.
Jeg spurgte børnene 
Hvad tror i der sker hvis vi giver slip på ballonerne.
Hvor tror i de flyver hen.
Der kom mange gode svar. En troede de ville flyve op til julemanden.
En troede de ville flyve til Rohdos.

Man kan lige skimte en lyserød ballon.



Jeg fortalte dem at det var vindens retning, som var afgørende for hvor og hvilken vej de ville flyve.
For at vise dem visuelt hvad vindretning betyder havde jeg bundet de sidste balloner sammen i en snor som vi bandt fast i træet. 





Jeg har valgt at sætte mine aktiviteter ind i en smitte-model.

Emne: Vind og luft
Malene
Smitte:
Sammenhæng/lærerplanstema
Hvad er baggrunden, forudsætninger osv.

Med udgangspunkt i læreplanstemaet omkring natur og naturfænomener vil mine aktiviteter have fokus på vinden udenfor samt aktiviteter med den luft vi puster ud af munden. Hvordan kan vi se hvilken retning vinden kommer fra. Kan man mærke vinden.
Hvad med den luft vi får ud af munden. Hvad kan vi gøre med den.
Mål:
Hvad er begrundelsen for at der arbejdes med aktiviteten? Hvad skal børnene opleve og lære og hvorfor? Målet skal være realistisk, konkret og vurderbart.
At den enkelte får en forståelse for at det er vinden der får en vindmølle til at dreje rundt. At børnene oplever en kontekst mellem de forskellige aktiviteter vi laver i løbet af de 2 dage. Luft og vind.
Inklusion:
Hvordan sikre vi at det enkelte barn inkluderes og accepteres.
Opleves der at der er en der lige trænger til en pause under aktiviteterne anerkendes dette og respekteres. Der er fokus på om der er nogen der har brug for guidning/hjælp i aktiviteterne. Dette er især vigtigt da børnene har en stor alders spredning (3 til 4,9 år)
Tiltag:
Hvad skal børnene og personalet konkret gøre?
Jeg er tovholder for alle aktiviteterne. Der skal afsættes tid til aktiviteterne. Jeg sørger for alle de ting der skal bruges.
Tegn:
At børnene får en forståelse for vinden. Blæser det meget eller lidt. Hvilken vej kommer vinden fra. At børnene selv kan iagttage om det blæser og de kan sætte ord på. At de får forståelse for at de selv kan ”flytte” noget ved at puste luft ud af munden.
Evaluering:
Jeg vil snakke løbende med børnene om hvad der var godt og hvad de syntes var spændende. Jeg vil ligeledes evaluere med mine kollegaer.
Dokumentation:
Børnene får hver en vindmølle med hjem. Jeg vil skrive og lave collage på infoba som er vores digitale kommunikations kilde til forældrene.









Dag 2.
For at jeg var godt forberedt havde jeg lånt og læst en bog om vejret.
Som pædagog er det vigtigt at man har en tilstrækkelig viden ( Der er forskellige vidensformer som understøtter pædagogens praksis) om det man gerne vil formidle/lærer børnene. Jeg vurdere ikke, at man som pædagog skal vide alt, men at man sammen med børnene kan udforske og undersøge det der evt dukker frem som spørgsmål under en aktivitet.
Jeg vurdere, at vi i mine aktiviteter har brugt meget den dialogisk viden. Den dialogiske viden er den viden som opstår og bringes i spil, når de deltagende børn og voksne taler om og fortolker egne og andres iagttagelser.

Jeg startede med at spørge børnene:
Hvordan kan man mærke/se at det blæser. En lille pige sagde; altså det er jo kun piger med langt hår som kan mærke det blæser.

Det kan man når ens hat flyver af sagde en anden.

Når det gør ondt at få vinden ind i øjnene sagde en.


Jeg havde fundet nogle billeder på nette som viste hvordan man kan se det blæser samt billede der viste hvad der kan ske når det stormer.


                                            







Samtidig var det oplagt og så at synge så jeg havde bestemt at vi skulle synge: "blæsten kan man ikke få at se".





Altid dejlig når man kan flytte den pædagogisk praksis ud i det fri.
At vejret viste sig fra den perfekte side (lidt vind og masser af sol) netop den dag jeg havde forberet at aktiviteten skulle foregå, gjorde jo bare det hele perfekt.

Et pædagogisk forløb om vind/blæst ude i det fri giver børnene mulighed for at opleve emnet mere konkret og visuelt. Når der kom et vindpust var det med at holde på tusch og papir. 



At lave en vindmøller viste sig desværre at kræve en voksenhånd, mere end jeg lige havde regnet med. Jeg havde lavet en hjemmefra og havde reflekteret meget over hvordan jeg kunne give børnene en oplevelse af at de havde lavet deres egne vindmølle. Jeg nåede frem til at de skulle tegne en tegning som vi så laminerede og så måtte jeg samle den.  


Puste med sæbebobler.

Hvor mon de flyver hen...... og hvor man kan man fange....



Jeg havde 4 flasker med sæbebobler med ud på legepladsen, dette var et bevidst valg, da jeg derved også kunne have fokus på læreplanstemaet om børnens sociale kompetencer. Vigtigheden i at børn lærer, at med kun 4 flasker sæbebobler skal man lære at dele, tage hensyn til hinanden og vente på tur. Det er vigtigt, at jeg har styr på at alle får lov til at prøve, og at jeg anerkender når børnene føler frustration over at det ikke snart er deres tur.


 Sammen med nogle af børnene lavede jeg en vind spiral. Der er bundet 2 små klokker fast i bunden som man kan hører når vinden får fat i spiralen. Så børnene fik samtidig stimuleret høresansen.



Det er svært at vente til det bliver ens tur....


Nogle af børnene havde lige brug for at få vist hvordan man puster ind i det lille hul. (nuzo)
En god oplevelse når man selv mestre at puste sæbebobler.




Jeg vurdere, at alle mine aktiviteter har haft en god rød tråd og har givet børnene en god viden og udvidet deres læringsperspektiv for hvad vind/luft er for noget. 

Leaning by doing
Jeg vurdere samtidig, at mine aktiviteter har skabt et grundlag for børnenes erfaringsdannelse som John Dewey gennem sit arbejde med erfaringsbaseret læring har inspireret til. Erfaring med konkrete forhold i eksempelvis naturen er basis for hvad børn lærer om naturfænomenet vind. 




Syntes dette billeder fortæller om nogle vellykkede aktiviter. Det var nogle meget stolte børn som fik deres vindmølle med hjem den dag. Jeg har efterfølgende reflekteret over at det gav børnene et godt læringsperspektiv at lave flere aktiviteter med samme emne og at det blev til 2 dage med samme emne var super godt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar