4. AKTIVITET FRA/PÅ MIN BIOTOP

4. AKTIVITET.

REGNORM I TERRARIUM.

JEG HAVDE KØBT NOGLE GENNEMSIGTIGE PLASTIC BÆGER, SOM JEG VILLE TAGE MED UD PÅ LEGEPLADSEN OG DEREFTER LAVE ET TERRARIUM MED REGNORME SAMMEN MED BØRNENE.

LIDT GULEROD SKULLE ORMENE HAVE.

JORD OG SAND OG LIDT BLADE SÅ BØRNENE KUNNE SE HVORDAN REGNORMENE NEDBRYDER BLADENE.

HER HAR VI SÅ DEN ENE UD AF DE MANGE REGNORM VI FANDT PÅ LEGEPLADSEN.

EN STOLT PIGE SOM OVERVANDT DET AT HOLDE EN REGNORM I HÅNDEN.

EN REGNORM DER GRAVER SIG NED.

SMTTE-MODEL

SAMMENHÆNG: AKTIVITETEN HAR AFSÆT I  LÆREPLANSTEMAET OM NATUR OG NATURFÆNOMENER.  

MÅL: AT BØRNENE FÅR ET KENDSKAB TIL REGNORMEN. AT DE SER VISUELT HVORDAN EN REGNORM LEVER UNDER JORDEN. AT BØRNENE SER HVORDAN REGNORMENE NEDBRYDER BLADE OG GULERODER. AT DE FÅR EN FORSTÅELSE FOR AT DET ER VIGTIGT AT VI HAR REGNORME I NATUREN.

TILTAG:JEG SØRGER FOR INDKØB AF BÆGER TIL AKTIVITETEN. JEG SØRGER FOR AT TAGE BILLEDER.

TEGN: ER BØRNENE INTERESSERET I AT VÆRE MED TIL AT FYLDE BÆGER MED JORD. VIL DE HJÆLPE MED AT GRAVE EFTER ORME. ER DER NOGEN ER BØRNENE SOM GERNE VIL RØRE VED ORMENE, MEN MÅSKE HAR BRUG FOR AT JEG HJÆLPER DEM. 

EVALUERING: JEG VIL DOKUMENTER FORLØBET PÅ VORES DIGITALE FORÆLDRE (INFOBA) SIDE MED BILLEDER.

3. AKTIVITET PÅ/FRA MIN BIOTOP

3. AKTIVITET

JEG HAVDE FUNDET ET KRANIE OG NOGLE KNOGLER PÅ MIN BIOTOP. PÅ SEMINARIET FANDT VI FREM TIL AT DET VAR FRA ET FÅR. JEG VALGTE AT TAGE DET MED PÅ JOB OG VISE BØRNENE DET.

BØRNENE VAR MEGET INTERESSERET I DET OG DE HAVDE MANGE GODE SPØRGSMÅL. 

"HVORDAN ER FÅRET BLEVET DØD."

"DEN HAR IKKE BØRSTET SINE TÆNDERSÆRLIG GODT".

"HVEM HAR SLÅET DET IHJEL"

VI FIK EN SNAK OM AT DE OGSÅ SELV HAR KNOGLER OG ET KRANIE. BØRNENE MÆRKER PÅ SIG SELV FOR AT MÆRKE DERES KÆBE OG RIBBEN.

DER BLEV VASKET HÆNDER BAGEFTER.

DER BLEV LYTTET OG SNAKKET.

SMTTE- MODEL

SAMMENHÆNG: MED UDGANGSPUNKT I NATUR OG NATURFÆNOMENER VIL JEG VISUELT GIVE MIN BØRNEGRUPPE PÅ 18 BØRN  ET KENDSKAB TIL ET DYRE KRANIE  OG DYRE KNOGLER SAMTIDIG VIL JEG FORTÆLLE AT SÅDAN ER VI MENNESKER OGSÅ BYGGET.

MÅL:AT BØRNENE FÅR EN FORSTÅELSE OG ET KENDSKAB TIL AT DER INDEN I ET DYR ER KNOGLER OG ET KRANIE OG VI OGSÅ SELV HAR KNOGLER OG ET KRANIE.  

TEGN: KAN BØRNENE FORSTÅ AT BÅDE DYR OG MENNESKER ER BYGGET AF KNOGLER. VI MÆRKER PÅ OS SELV FOR AT MÆRKE VORES KNOGLER, KÆBE OG KRANIE.

TILTAG: JEG ER OPMÆRKSOM PÅ OM BØRNENE BLIVER SKRÆMT VED SYNET AF KNOGLERNE OG SØRGER FOR AT ALLE BØRN FÅR LOV AT SE/RØRE VED KNOGLERNE. JEG RESPEKTER HVIS DE SYNTES DET ER ULÆKKERT.

EVALUERING: JEG VALGTE AT LAVE EN PLANCHE SOM JEG LAGDE PÅ INFOBA SÅ FORÆLDRENE KUNNE SE HVAD VI HAVDE LAVET.

2 AKTIVITET 30 MARTS 2016

2. AKTIVITET PÅ/FRA MIN BIOTOP

JEG HAR I DAG DEN 30 MARTS VÆRET HENNE PÅ MIN BIOTOP. JEG FANDT 8 TING SOM JEG VIL TAGE MED PÅ ARBEJDE. TINGENE SKAL BRUGES TIL KIMS LEG. JEG VIL TIL VORES SAMLING LIGGE TINGENE PÅ EN BAKKE OG  JEG VIL FORTÆLLE HVAD TINGENE HEDDER OG SÅ PUTTE EN KLUD HEN OVER DEM. DEREFTER VIL JEG FJERNE EN AF TINGENE OG SÅ LADE BØRNENE FORTÆLLE HVAD DE TRO JEG HAR FJERNET. JEG HAR FUNDET 3 STEN, EN STOR, EN MELLEM OG EN LILLE. DET HAR JEG GJORT FOR SAMTIDIG AT LÆRER BØRNENE BEGREBERNE. STOR, MELLEM OG LILLE. 

JEG ARBEJDER PÅ EN STUE HVOR VI HAR 5 MINORITETS-DANSKE BØRN. DE 3 AF DEM ER SYRISKE BØRN SOM KUN HAR VÆRET I DANMARK I 6 MÅNEDER. DE HAR ET BEGYNDENDE DANSK SPROG OG JEG HÅBER MIN AKTIVITET KAN VÆRE MED TIL AT FÅ SAT ORD PÅ NOGLE TING FRA NATUREN. SAMTIDIG ER DET EN LEG MAN SAGTES KAN LEGE UDE PÅ LEGEPLADSEN. DESUDEN ER KIMS LEG EN LEG SOM STYRKER BØRNENES SOCIALE KOMPETENCE VED AT VÆRE EN DEL AF FÆLLESSKABET OG DET AT VENTE PÅ TUR. 

GLÆDER MIG TIL AT AFPRØVE MIN AKTIVITET.

I DAG TORSDAG DEN 31 MARTS DA VI HAVDE SAMLING SKULLE VI SÅ LEGE KIMS LEGEN. JEG STARTEDE MED AT VISE BØRNENE DE TING JEG HAVDE FUNDET I NATUREN. JEG FORTALTE AT JEG HAVDE ET STED (BIOTOP) SOM JEG BESØGTE 

TIT. VI SNAKKEDE OM DE FORSKELLIGE TING JEG HAVDE FUNDET. EN GREN, EN GRANKOGLE, ET BLAD. EN BLOMST, BARK FRA ET TRÆ. EN STOR STEN,EN MELLEM STEN OG EN LILLE STEN. JEG LAGDE TINGENE PÅ EN BAKKE OG LAGDE ET VISKESTYKKE HEN OVER. JEG FJERNEDE SÅ EN TING OG BAD ET BARN FORTÆLLE HVAD DER MANGLEDE. DET VAR LIDT SVÆRT FOR NOGLE AF BØRNENE MEN SÅ LAGDE JEG TINGENE TILBAGE OG SPURGTE IGEN OM DE KUNNE SE HVAD DER VAR KOMMET TILBAGE PÅ BAKKEN. SÅ KUNNE DE FORTÆLLE MIG HVAD DET VAR JEG HAVDE LAGT TILBAGE. VED EN AF BØRNENE TOG JEG DEN MELLEM STORE STEN OG FJERNEDE OG HAN SAGDE AT DET VAR DEN MELLEM STORE STEN JEG HAVDE FJERNET... DET VAR SKI DA FLOT AT FÅ DET BEGREB I SPIL.. DET VAR EN RIGTIG GOD OPLEVELSE OG JEG AGTER AT GENTAGE DET IGEN.

DA VI SENERE VAR UDE PÅ LEGEPLADSEN FANDT JEG ET STYKKE BARK OG SPURGTE EN AF DRENGENE OM HAN KUNNE HUSKE HVAD DET HED... HAN FORKLAREDE MIG AT DET VAR DET DER SAD RUNDT OM TRÆET OG PASSEDE GODT PÅ TRÆET, ( SÅDAN HAVDE JEG FORKLARET DET)

HAN KUNNE IKKE HUSKE HVAD DET HELT HED... JEG FORTALTE HAM AT DET HED BARK.

SMTTE-MODEL

SAMMENHÆNG: MINE 18 BØRN ER I ALDEREN 3 TIL 4,9. DER ER 5 MINORITETS DANSKE BØRN SOM IKKE ER SPROGLIGT ALDERSVARENDE, JEG VIL UDFRA MIN BIOTOP ANVENDE TING FRA NATUREN I EN VELKENDT LEG SOM BØRNENE KENDER. 

MÅL: AT KOBLE LÆRING OM NAVNE (SPROGLIG KOMPETENCE) PÅ TING FRA NATUREN, OG SAMTIDIG FÅ DET I SPIL PÅ EN LEGENDE MÅDE. AT STYRKE BØRNENES KONCENTRATIONSEVNE. AT VISE AT TING FRA NATUREN KAN BRUGES PÅ MANGE MÅDER.

TEGN: AT BØRNENE GERNE VIL VÆRE MED I LEGEN. MELDER BØRNENE SIG SELV TIL AT PRØVE. IDET AT DER ER STOR FORSKEL PÅ BØRNENES ALDER OG UDVIKLINGSTRIN SKAL JEG VÆRE MEGET OPMÆRKSOM PÅ OM DE HVER ISÆR MESTRE KRAVENE I LEGEN.

TILTAG: AT JEG HJÆLPER BØRNENE HVIS JEG OPLEVER AT DE IKKE KAN SE HVAD JEG HAR FJERNET OG AT JEG ER OPMÆRKSOM PÅ AT IKKE ALLE BØRN KENDER TIL DE TING VI HAR MED I LEGEN.

EVALUERING: JEG VIL TAGE BILLEDER SOM JEG VIL LIGGE PÅ FORÆLDEINTRA. JEG VIL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ OM JEG SKAL HAVE FÆRRE/FLERE TING PÅ BAKKEN.

ENDNU EN MÆRKELIG OPLEVELSE PÅ MIN BIOTOP TIRSDAG DEN 29 MARTS

TIRSDAG D. 29 MARTS

DA JEG KOM HJEM FRA JOB I DAG SKULLE JEG LIGE LUFTE MIN HUND OG TÆNKTE AT JEG LIGE KUNNE GÅ HEN PÅ MIN BIOTOP MEDEN KARTOFFEL FÆLDE. DA JEG HAVDE PLACERET MIN FÆLDE VILLE JEG LIGE GÅ LIDT RUNDT PÅ MARKEN. MIT PÅ MARKEN MØDER JEG SÅ DETTE HER DYRE KRANIE.... PUHA... 

NU HAR JEG VALGT AT TAGE ALLE KRANIE OG KNOGLER MED OP TIL MIN KOLLEGA SÅ HENDES MAND DER ER JÆGER MÅSKE KAN FORTÆLLE MIG HVILKET DYR DET EVT STAMMEN FRA...

1. AKTIVITET PÅ MIN BIOTOP 29 MARTS

1. AKTIVITET PÅ MIN BIOTOP

JEG HAR VALGT AT LAVE EN KARTOFFEL-FÆLDE OG HAR LAGT DEN HEN PÅ MIN BIOTOP.

JEG HAR SAMTIDIG VALGT AT TAGE KARTOFLER MED OP PÅ MIT ARBEJDE OG LAVE FÆLDER SAMMEN MED BØRNENE. JEG VURDERER AT DET ER VIGTIGT AT BØRN FÅR EN VIDEN OG FORSTÅELSE FOR DE INSEKTER DER FINDES UDE I NATUREN. AT DE SAMTIDIG FÅR EN VIDEN/LÆRING OM AT INSEKTERNE ER VIGTIGE FOR VORES NATUR,

30 MARTS 2016

SÅ BLEV DER LAVET KARTOFFEL FÆLDERI BØRNEHAVEN..

TIL SAMLING FIK VI EN SNAK OM FÆLDERNE OG BØRNENE SKULLE EFTER MADPAKKE HJÆLPE MED AT SÆTTE DEM UD PÅ LEGEPLADSEN.

 SÅ DET ER SPÆNDENDE OM DER ER KRAVLET NOGLE DYR I FÆLDEN I MORGEN.

I DAG DA VI VAR UDE PÅ LEGEPLADSEN SKULLE VI NATURLIGVIS HEN OG SE OM DER VAR GÅET NOGLE DYR I KARTOFFEL-FÆLDEN.... OG SØRME JO DER VAR EN LILLE BÆNKEBIDER I FÆLDEN. EN AF MINE SMÅ DRENGE SOM ER VILD MED INSEKTER VAR SÅ IMPONERET OG FLERE GANGE SAD HAN "VAGT" VED FÆLDEN.

DET VAR NOGLE SPÆNDTE BØRN DER KOM UD PÅ LEGEPLADSEN I DAG. DE LØB HEN FOR AT SE OM DER VAR KOMMET DYR I VORES FÆLDER.. OG SØRME NOK. EN MASSE BÆNKEBIDER. 

SMTTE-MODEL

SAMMENHÆNG: JEG HAR LAVET EN KARTOFFELFÆLDE SOM JEG HAR SAT HEN PÅ MIN BIOTOP. DA JEG IKKE HAR MULIGHED FOR, AT TAGE MINE BØRNEHAVEBØRN MED HEN PÅ MIN BIOTOP HAR JEG VALGT OGSÅ AT LAVE DEM OPPE I BØRNEHAVEN SAMMEN MED MINE 18 BØRN I ALDEREN 3 TIL 4.9 ÅR.

MÅL: AT GIVE BØRNENE MULIGHED FOR AT FÅ ET KENDSKAB TIL DE INSEKTER VI HAR PÅ LEGEPLADSEN. AT DE BØRN DER HAR LYST TØR RØRE VED INSEKTERNE. 

AT JEG MED MIN VIDEN OM INSEKTER KAN FORTÆLLE HVAD DE FORSKELLIGE INSEKTER HEDER. 

TEGN: AT BØRNENE VISE GLÆDE OG BEGEJSTRING VED AT VI DAGLIGT GÅR UD OG KIGGER TIL FÆLDERNE. AT DE FÅR ØJE FOR INSEKTERNE ANDRE STEDER END LIGE I FÆLDERNE. AT BØRNENE TØR RØRE VED DE DYR DER ER I FÆLDERNE. JEG VIL SELV VÆRE EN ROLLEMODEL.

TILTAG: VI VIL UDHULE EN KARTOFFEL OG BØRNENE SKAL HAVE MEDBESTEMMELSE I HVOR VI SKAL LIGGE KARTOFFEL-FÆLDERNE. DETTE SKAL DE FOR AT FØLE ET MED ANSVAR.

EVALUERING: JEG VIL EVALUERE VED AT VISE PÅ FORÆLDRE-INTRA HVAD OG HVORDAN VI HAR LAVET FÆLDERNE. OG JEG VIL OPDATERE INTRA NÅR VI LØBENDE TAGER NYE BILLEDER AF FÆLDERNE. SAMTIDIG VIL VI TALE OM HVILKE DYR VI HAR SET I FÆLDERNE NÅR VI KOMMER IND FRA LEGEPLADSEN.

SØNDAG DEN 3 APRIL

HMMM... DER HAR VÆRET "TYVERI" PÅ MIN BIOTOP.... MIN KARTOFFEL- FÆLDE ER VÆK...

SKITSE OVER MIN BIOTOP

SKITSE OVER MIT BIOTOP

PLANTEHOLDSOPGAVE

PLANTEHOLDSOPGAVE 4

SÅ BLEV DER PLANTET..... SÅ DET BARE AT VENTE...

DAG 1

MANDAG DEN 28 MARTS 2016

FREDAG DEN 1 APRIL 2016

JUHUUUUU I DAG VAR DER SØRME ALLREDE ET FRØ DER VAR BEGYNDT AT SPIRER....OG DET ER IKKE EN APRILSNAR...

SØNDAG DEN 3 APRIL

SØRME OM DER IKKE ER KOMMET NOGET GRØNT OP VED AGURKEN...

OG ENGBLOMSTERNE GRO DA FOR VILDT..

ONSDAG DEN 6. APRIL

HOLD NU LIGE OP... SE LIGE HVAD DER ER KOMMET OP.. BOMULDSPLANTE.. TROEDE FAKTISKE IKKE DET VILLE LYKKES.


TORSDAG DEN 14-4 2016

DET ER JO HELT VILDT SOM DET GROR.... ALTSÅ DET MESTE AF DET..

MANDAG DEN 18 APRIL

JAMEN HVAD SKER DER LIGE HER.

FRØENE FRA MIN PEBER FRUGT ER KOMMET OP...

OG HVIDLØG ER BEGYNDT AT SPIRER...

MANDAG DEN 18 APRIL

TIRSDAG DEN 19 APRIL

DET ER DA FOR VILDT,

                                               HVAD DER KAN SKE PÅ 24 TIMER.'

JEG ER IMPONERET...

TORSDAG DEN 21 APRIL

DET GÅR BARE STÆRKT

MANDAG DEN 25 APRIL

SÅDAN SER DET SÅ UD I DAG.

FRØ FRA KØLESKABET SPIRER GODT.

FRØ FRA FRØPOSER ER OGSÅ GODT IGANG.

HMM... FRØ FRA VILDE PLANTER. JA DER SER LIDT SORT UD. MEN HAR IGENNEM MIN SØGNING ANG. FAKTA PÅ DE FORSKELLIGE FRØ FUNDET UD AF AT HYBEN OG HASSEL ER LANG TID UNDERVEJS. 

HVAD ER ET FRØ:

ET FRØ BLIVER DANNET VED BESTØVNING. ET POLLENKORN BLÆSER FRA EN HANBLOMST TIL EN HUNBLOMST. DET LANDER PÅ HUNBLOMSTENS STØVFANG, VOKSER NED IGENNEM STØVVEJEN, OG SMELTER SAMMEN MED ET FRØANLÆG I HUNBLOMSTENS FRUGTKNUDE. DER KANVÆRE FLERE FRØANLÆG I EN FRUGTKNUDE OG DE KAN BLIVE BEFRUGTET AF FLERE FORSKELLIGE POLLENKORN. SÅ VIL DER VÆRE FLERE FRØ I FRUGTEN. 

ET FRØ - EN NY PLANTE 

ET FRØ ER DET UDVIKLENDE, MODNE FORSTADIE TIL EN PLANTE. FRØET BESTÅE AF EN FRØSKAL, MED EN KIM OG NOGET FRØHVIDE INDENI. DER ER IKKE FRØHVIDE I ALLE FRØ. FRØSKALLEN BESTÅE AF MODERPLANTENS VÆV. DEN BESKYTTER FRØET MOD STØD, FROST, MAVE SYRE, OG HVAD DET ELLERS KAN BLIVE UDSAT FOR. PÅ FRØSKALLEN KAN MAN OFTE SE EN LILLE PRIK. DET ER NAVLEN - DET STED, HVOR FRØET SAD FAST MED FRØSTRENGEN I FRUGTE. KIMEN ER DET NYE PLANTEFOSTER. DEN BESTÅR AF A. KIMROD, KIMKNOP DER BLIVER TIL HELE SKUDDET. ET ELLER TO KIMBLADE, DER LIGGER MELLEM KIMROD OG KIMKROP. KIMBLADENE KAN INDEHOLDE NÆRING. FRØHVIDEN ER NÆRING, SOM KIMEN BRUGER TIL DEN FØRSTE VÆKST. FRØHVIDEN KAN BESTÅ AF KULHYDRAT, PROTEIN, ELLER OLIE. 

HVAD SKAL FØET BRUGE FOR AT SPIRE? 

VAND: DE FLESTE FRØ SKAL OPTAGE VAND, OG SVULME OP, FØR DE KAN SPIRE. VANDET BLIVER OPTAGET GENNEM FRØSKALLEN.

ILT: FRØ SPIRER IKKE, HVIS DE IKKE KAN FÅ NOK ILT TIL DERES ÅNDING. DET KAN SKE, HVIS FRØET LIGGER FOR FUGTIGT, ELLER FOR DYBT I JORDEN.

VARME: MINIMUMSTEMPERATUREREN VARIERE FRA ART TIL ART.

 JORD, SOM BÅDE ER GOD AT SPIRE OG GRO I. 

NOGLE FRØ HAR BRUG FOR LYS TIL AT SPRIRE OG ANDRE BLIVER HÆMMET AF LYS. 

SPIRING: NÅR FØRST FRØET SPIRER, VOKSER KIMRODEN FØRST UD GENNEM FRØSKALLEN OG NED I JORDEN. KIMRODEN TRÆKKER TIT FRØET LIDT LÆNGERE NED - OG BEGYNDER SÅ AT OPTAGE VAND OG NÆRRINGSSTOFFER. DERPÅ SKYDER KIMKNOPPEN OPAD, OG BRYDER GENNEM JORDSKORPEN MED BØJET HOVEDE, SÅ DEN IKKE BLIVER BESKADIGET. HOS NOGLE PLANTER BLIVER KIMBLADENE UNDER JORDEN, HOS ANDRE ER DET DE FØRSTE GRØNNE BLADE MAN SER.

HVAD ER EN PLANTE: 

EN PLANTE STÅR FORANKRET I JORDEN MED SINE RØDDER OG KAN IKKE FLYTTE SIG NÅR DEN BLIVER BESTØVET ELLER FRØANLÆGGET SKAL BEFRUGTES. ÅRSAGEN TIL AT DET KAN LADE SIG GØRE SÅ PLANTERNE DERVED KAN BRINGE ARTERNE VIDERE ER AT PLANTERNE IGENNEM MILLIONER AF ÅR HAR TILPASSET SIG BESTØVNINGSVEKTORER. 

DER FINDES MANGE FORSKELLIGE PLANTER MED FORSKELLIGET UDSEENDE, STØRRELSE OG VÆKSTFORM. PLANTERNE HAR EN KÆMPE STOR BETYDNING DA ALT LIV PÅ JORDEN ER AFHÆNGIG AF PLANTERNES EVNE TIL GENNEM FOTOSYNTESE AT ABSOBERE SOLENS ENERGI OG OMDANNE CO 2 FRA ATMOSFÆREN OG VAND TIL ENERGIRIGE KULHYDRATER, SOM ER DE BYGGESTEN, PLANTERNE OPBYGGES AF. KILDE NATUR OG UDELIV. 

FOR AT EN PLANTE KAN LEVE HAR DEN BEHOV FOR FORSKELLIGE STOFFER SOM ER:

 KULSTOF, SOM BLADENE OPTAGER I FORM AF CO2 FRA LUFTETN,KOBLER TIL VAND OG OMDANNER TIL DRUESUKKER VIA FOTOSYNTESEN. PLANTEN LEVER AF DRUESUKKER. MAN KALDER DET PLANTENS MAD. 

VAND SOM RØDDERNE OPTAGER FRA JORDEN. 

NÆRINGSSTOFFER - DVS ANDRE STOFFER, SOM PLANTEN SKAL BRUGE FOR AT FUNGERE. 

PLANTERØDDER 

PLANTENS RØDDER SKAL KUNNE TO TING. FORANKRE PLANTEN, SÅ DEN IKKE VÆLTER, OG SUGE VAND OG NÆRINGSSTOFFER OP AF JORDEN. RØDDERNE VOKSER HELE TIDEN. CELLERNE I RODSPIDSEN DELE SIG, SÅ DER BLIVER FLERE - DERPÅ STRÆKKER DE SIG - OG PÅ DEN MÅDE BORER DE SIG LÆNGERE OG LÆNGERENED I JORDEN. ET STYKKE BAG VED SPIDSEN AF RODEN VOKSER DER SMÅ CELLER, DER GØR, AT RODEN FÅR TYNDE, HÅRFORMEDE UDPOSNINGER PÅ DE YDERSTE CELLER, DER GØR, AT RODEN FÅR EN KÆMPESTOR OVERFLADE, SOM ER I KONTAKT MED JORDEN. GENNEM RODHÅR KAN PLANTEN OPTAGE BDE VAND OG NÆRINGSSTOFFER FRA JORDEN.

EN PLANTE BESTÅR AF 

Skematisk fremstilling af en plante.
*A: Blomst
**1: Støvvej (støvfang, griffel og frugtknude)
**2: Støvtråd og støvknap
**3: Kronblade
**4: Bægerblade
*B: Stængel og blade
**:5: Internodie
**6: Knop
**7: Blad
**8: Rodhals
*C: Rod

KILDE:

https://da.wikipedia.org/wiki/Plantens_grundorganer

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/planternes-optagelse-af-n%C3%A6ringsstof

KILDE. EJBYE-ERNST, NIELS OG STOKHOLM, DORTE (2015) I: NATUR OG UDELIV-

Frø fra køleskabet:

 Kerner fra en citron 

Friske kerner fra citroner spirer meget villigt. Man lægger kerner ned i 1-2 cm fugtig jord. Jorden skal holdes fugtig hele tiden kernen spirer i løbet af 14 dage til en måned. Allerede mens planterne er helt små, kan man se det er citrusplanter. De "rigtige" blade kommer frem med det samme. Citronplanten har buttede blade med takker. Citronplanter kan blive store, hvis de får lys og varme nok og hvis de bliver passet med vand og gødning. Det er en god ide at bruge gødepinde i stedet for flydende gødning. Hvis planterne bliver for ranglede klippes de foroven med saks, så breder de sig og bliver mere buskede. I løbet af sommeren kan planterne sætte blomster. Dette er dog ikke ensbetydende med at de får frugter. Citrusplanter skal normalt stå i drivhus for at udvikle frugter.

Kilde: Dietl, Ulla. Spirebogen til små grønne fingre

Frø fra en rød peberfrugt

Peberplanten - eller paprika som den også kaldes- er fætter til tomaten. Peberfrugter bruges i gryderetter, salater m.m. Frøene lægges i fugtig jord og i løbet af en uges tid kommer der små livskraftige spirer. Hver spire kan blive en plante med frugte på. Peberplanten behøver ikke stå i drivhus for at sætte frugter. De trives fint i vindueskarmen, bare de får sol. Når spirene er blevet høje skal de plantes over i en potte. Peberplanten drikker meget vand og skal vandes så snart de ser tørre ud. Når planerne er 12-15 cm høje, kan man begynde at gøde dem og give dem en pind til at støtte sig op ad. Der kommer flere frugter på planten i løbet af en sommer. En peberplante skal ikke beskæres.

Kilde: Dietl, Ulla. soirebogen til små grønne fingre.

Kerner fra et æble 

Jeg har sået kerne fra et æble skrov, men kan læse mig frem til at det ikke vil ligne modertræet, da æbleblomsten kun kan bestøves med pollen fra en anden sort, der vil desuden gå mange år før et frøformet træ bærer, og så vil de ikke være værd at spis.

Kilde:http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/frugt_og_baer/aebler/4962.html

Forårs løg

 For at gendyrke forårsløg skal man starte med et købe et bundt i supermarkedet, eller hvor man nu køber dem.Skær løgene fra, man behøver ikke være super omhyggelig med hvor man skærer.

Kom jord i en krukke, potte eller beholder af anden art – og sørg for der er lufthuller i bunden. En god ide at bruge en frugtbakke fra supermarkedet hvor der smart nok er huller i, i forvejen. Form huller i jorden til dine forårsløg og sæt løgene med rodnet ned i. Kom jord rundt om løgene som man normalt gør, når man ompotter eller planter ting.Efter et få dage vil man allerede kunne se forårsløgene begynder at vokse. Det går virkelig lynhurtigt! Det tager ikke mere end et par uger før de kommer op og får en god størrelse. Næste gang du skal bruge forårsløg går ud således bare ud og klipper toppen af, og så vil den vokse op igen. Det er altså gendyrk og genbrug af første klasse!

Har du ikke have eller altan kan du også dyrke forårsløg indenfor, bare sørg for de får lys og plads til at vokse

Kilde: http://have-siden.dk/gendyrk-forarslog/

Kartoffel
Kartofler er de mest almindelige grønsager vi har og den indeholder mange c vitaminer.Den tilhører en natskyggefamile. Det er et stort arbejde og det kræver meget jord at dyrke kartofler til husholdningen. Man kan godt dyrke en enkelt eller to i en potte, Der kommer en pæn grøn plante med blade der er noget finere og mindre, end når man får kartofler til at gro i haven. Det er kun det der er under jorden der er spiseligt, Kartofler sætter automatisk spire når de ligger et mørkt sted.

Kilde: Dietl, Ulla. spirebogen for små grønne fingre.

Frø fra frø-poser

Agurk
Drue agurken er en hurtig voksende og let dyrket frilandsagurk. Den er velegnet til syltning.Den skal høstes ofte og agurkerne må ikke vokse sig for store, da dette forringer smagen, samt hæmmer frugtsætningen.Trives bedst i en veldrænet nærings-rig og fugtbevarende jord et læ-fyldt sted. Den skal vandes rigeligt. Forspiring: 3 - 4 uger før udplantning efter sidste frost. Så 1 frø pr potte.Skal stå ved en stuetemperatur på 25 grader. Efter spiring stilles de lyst ved stuetemperatur. Frilandssåning: Så først når jordtemperaturen er 15 grader. så-rillen vandes før såning.Dæk evt. med fiberdug frem til blomstring.

Kilde: Nelson garden 
Hvide bønner (voksbønner)
Trives bedst i en veldrænet, muldrig og frugtbevarende jord et læ-fyldt sted. Vandes rigeligt. Forspiring: 2-3 uger før udplantning efter sidste frost. Så 1 frø i potte og holdes fugtig. Stilles varmt (25 grader) efter spiring stilles de lyst ved stuetemperatur. Frilandssåning: så først når jord temperaturen er 15 grader. Læg frøene i blød i et døgnfør såning. Vand så-rillen før såning, skal holdes fugtig. Dæk evt. med fiberdug. Bønnerne skal høstes ofte og må ikke blive for store. Smager bedst når de er ca 12 - 15 cm lange. Bælgene dampes og spises med eks. smør. Kan med fordel fryses.
Kilde: Nelson Garden

Chilipeber
Dyrkes i drivhus eller udendørs på beskyttende steder. Trives i nærings rig og veldrænet jord. Vandes jævnligt. Forspiring: Sås i fugtig så-jord og holdes fugtig, dækkes med plast eller stilles i minidrivhus. Stilles varmt til spiring ( 20 til 22 grader). Efter spiring stilles de lyst og køligere. Til før ekstra belysning. Når planterne er store nok til at blive håndteret, omplantes de til en potte i gødet jord. Ud plantes ved 8 grader som laveste nattetemperatur. Chilipeber er god i blandt andet gryderetter af forskellig art. Sorten får lange, smalle frugter med meget stærk smag.
Kilde: Nelson Garden

Engblomster

Susanne med det sorte øje

Denne sort har masser af smukke hvide blomster med et sort øje. Voksemåden er slyngende og kræver støtte mod espalier. Den dyrkes her i landet som et-årig, men er egentlig en flerårig plante, og foruden at blive anvendt som sommerblomst udenfor f.eks altan eller terasse, kan den anvendes som potteplante i et sydvendt vindue. Trives i næringsrig, velgødet jord. Den skal vandes rigeligt. Forspiring: Fyld potten med 2/3 gødet blomster-jord og resten så-jord. Så 3 frø pr potte i en fugtig så-jord. Potten skal stå et sted med stuetemperatur.Efter spiring stilles planterne lyst og køligt. Vandes og gødes. Udplante efter frosten er væk.

Kilde: Nelson Garden

Frø fra vilde planter

Bomulds frø

Bomuldsfrøet finder man inde i vattotten. frøet skal 1-2 cm ned i jorden i en potte med vådt jord. De første blade er buttede små kim-blade, men derefter kommer de rigtige smukt formede grønne blade. Planter bliver i Danmark omkring 1 meter høj. Planten får hurtigt grønne knopper. Den sætter meget smukke gule blomster, som igen udvikler sig til svulmende frøkapsler af form som en tyk grøn knop. Omkring August måned eksplodere hver enkelt knop og ud kommer en flot gul-hvis vattot.- eller bomuldsvat. Bomuldsplanten er et-årig. Bomuldsplanten har de bedste levekår i indien hvor klimaaet er varmt.

Kilde: Dietl, Ulla. spirebogen til små grønne fingre.

Hasselnød
I oktober måned kaster hassenøddebuskene sine frugter. Allerede i oktober kan man lægge et par nødder i en potte med jord. Nødderne må ikke knækkes først, men lægges hele ned i jorden. Nødderne stiller ikke krav om varme under spiring - nærmest tværtimod. Skal gerne stå køligt i ro vinteren over. Skal kun vandes når jorden ser tør ud. Når solen og foråret kommer, skal potten flyttes hen i en lys og varm vindueskarm. Nøddebusken vokser ikke hurtigt, når de står i potte og der vil ikke komme nødder på. Kun hvis planten flyttes ud i haven - eller i den vilde natur. Som potteplant vil den nærmest ligne en ung birk. 

Kilde: Dietl, Ulla. spirebogen til små grønne fingre.

Overraskelse

Nogle frø jeg fik ved en gartner (han anede ikke hvad det var)
Der er desværre ikke sket noget nyt endnu.

Hyben kerner
Inde i hybenet ligger et stort antal frø gemt i noget, der ligner hvide kerner. Dette er faktisk små nødder. Man kan prøve med en kniv at skære en enkelt nød igennem, dette vil afsløre, at nøddeskallen er tyk - og at der ligger noget blødt i midten - som er selve frøet. For at frøet kan spire, skal det bryde gennem den hårde nød. I naturen ligger de små hyben- nødder i jordoverfladen i 1 1/2 år før de spirer. Først på dette tidspunkt er skallen mørnet og frøet klar til spiring. Der findes to forskellige sånings metoder. Den ene er en efterligning af den naturlige og den anden er en forceret udgave. I begge tilfælde begynder man med at tage hyben-nødderne ud af hybenet. Og i begge tilfælde foretager man det, der i fagsproget hedder en stratificering. Det er en temperatur behandligen af frøet med varme og kulde, med henblik på at få spiringen fremmet.

Den naturlige metode: En ca. 20 cm høj kasse med huller i bunden fyldes knap halvt op med en blanding af 1/3 del spagnum og 2/3 del almindelig havejord. Herover lægges et lag hyben-nødder og endnu et ca. 5 cm tykt lag af jordblanding. kassen graves ned i haven, så dens overkant følger jordniveau. Stedet må gerne have let skygge. Kassen skal stå der resten af vinteren, hele sommeren og igen den følgende vinter. Undervejs skal der ikke gøres ret meget. Dog bør man i lange, tørresommerperioder sørge for vanding - og tilsvarende i meget lange, våde efterårs - og vinterperioder sørge for at dække kassen til, så den ikke bliver for våd. Derefter tager man kassen med indenfor - gerne i drivhus - og sår nødderne i spirebakke eller potte. Herefter skal de stå lyst og er du heldig, vil mange af dem spire.
Den forcerede metode:  bland hyben-nødder med fugtig spagnum og læg det i en plasticpose i køleskabet. Her skal det ligge i f.eks. en måned. Herefter tages posen ud i normal stuetemperatur og bliver her i ca. en måned. Posen åbnes i den periode og spagnumèn holdes let fugtet. Herefter tilbage i køleskabet - og så fremdeles. På den måde lader man vinter og sommer følge rask efter hinanden. Her efter piller man nødderne frem af posen og sår dem. Er man heldig, vil mange roser spire allerede på det tidspunkt.

Kilde: http://www.b.dk/bolig/saadan-dyrker-man-hybenfroe

søndag den 1 maj
I dag blev det tid til at plante mine frø i større potter, der var ikke meget plads til deres rødder mere.
Det har været en spændende proces at se udviklingen fra frø til plante. Det der har imponeret mig mest er de frø fra køleskabet. At se nogle små frø fra en peberfrugt og så pludselig stå med en masse peberplanter. VILDT.
Er lidt ærgerligt over at alle mine vilde frø ikke har spiret. Men det har da lært mig at det nok er en god ide at læse om spirings processen inden man sår. 
Er dog meget stolt er min bomuldsplante og glæder mig til at følge den i fremtiden.

UHHHH SIDDER OG KIGGER PÅ KNOGLE OG "FINE" TÆNDER

BILLEDE AF TÆNDER.... 

DYR FUNDET PÅ MIN BIOTOP

DYR FUNDET PÅ MIN BIOTOP

1. SOLSORT

NAVN: SOLSORT ELLER TURDUS MERULA  

INFORMATIONER: SOLSORTEN ER EN DROSSELFUGL. DEN ER CA 25 CM OG KRAFTIG BYGGET. HALEN ER LANG. HANNEN ER ER LET GENKENDELIG, DA DEN HAR ET ORANGE NÆB OG EN ORANGE RING OMKRING ØJET. DE UNGE HANNER ER MAT BRUN-SORTE. NÆBET ER SORT OG HAR INGEN ORANGE RING OM ØJET. HUNNEN ER MØRKEBRUN. 

SOLSORTEN ER DEN MEST ALMINDELIGE FUGL I DANMARK. 

SOLSORTEN LEVER I FAMILIEGRUPPER. 

ALDER: DEN KAN BLIVE MELLEM 5 TIL 10 ÅR. 

VÆGT: DEN VEJER MELLEM 80 TIL 100 G. 

YNGLER: YNGLETIDEN ER MARTS TIL AUGUST. OG DEN FÅR MELLEM 3 - 5 ÆG SOM ER BLÅGRØNNE MED BRUNE PLETTER.

SPISER: SOLSORTEN LEVER AF SMÅDYR SOM REGNORME, INSEKTER, HALETUDSER OG SMÅFISK. OM VINTEREN SPISER DEN MEST FRUGTER OG BÆR.

KILDE: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/solsort-turdus-merula-1

2.  MULDVARPE

BILLEDE LÅNT FRANETTET.

NAVN:MULDVARPE ELLER TALPA EUROPAEA

LÆNGDE: 12 - 17 CM PLUS EN HALE PÅ 2 -3 CM. HANNER ER TIT STØRRE END HUNNER.

VÆGT:60 - 130 G

ALDER: KAN BLIVE OP TIL 7 ÅR

PARRING:APRIL

DRÆGTIGHED: 4 UGER

FÅR UNGER: OMKRING MAJ - JUNI

ANTAL UNGER: 4

FAMILIE: I FAMILIE MED PINDSVIN OG SPIDSMUS

INFORMATIONER: EN MULDVARPE HAR 44 SMÅ SKARPE TÆNDER. DET ER FLERE TÆNDER, END DE FLESTE ANDRE PATTEDYR. EN MULDVARPE LEVER ALENE DET MESTE AF SIT LIV I DERES GANGE OG GÅ UD GENNEM SIT SKUD OM NATTER, FOR AT DRIKKE DUG ELLER HENTE FØDE. EN MULDVARPE SOVER IKKE VINTERSØVN. MULDVARPENS KROP ER LANG - OG FORMET SOM EN PØLSE OG DENS KROP ER TILPASSET ET UNDERJORDISK LIV. MULDVARPENS PELS ER BLÅSORT OG EN BLANDING AF GLATTE DÆKHÅR, SOM SIKRE, AT DER IKKE KOMMER JORD IND TIL HUDEN. DETTE GIVER MULDVARPEN MULIGHED FOR AT KRYBE BÅDE FORLÆNS OG BAGLÆNS I SIN GANG - UDEN AT DEN FÅR UORDEN I PELSEN. EN MULDVARPE HAR INGEN YDRE ØRER, SOM VI MENNESKER HAR - MEN ET HUL I HVER SIDE AF HOVEDET, SOM FØRER IND TIL DET INDRE ØRE. MULDVARPEN HAR DESUDEN SMÅ ØJNE, SOM NÆSTEN ER GEMT HELT VÆK I PELSEN. DEN KAN SE FORSKEL PÅ LYS OG MØRKE, DESUDEN HAR EN MULDVARPE EN GOD LUGTESANS OG KAN LUGTE EN REGNORM 5 TIL 7 CM METER BORTE.

KILDE:http://www.skoven-i-skolen.dk/content/muldvarp-talpa-europaea#Fakta%20om%20muldvarpen

 3. MUSEHUL

BILLEDET LÅNT FRA NETTET.

NAVN: SKOVMUS

LATINSK NAVN: APODEMUS SYLVACTICUS

KLASSE: PATTEDYR OG GNAVER

FAMILIE: ÆGTE MUS

LEVESTEDER: SKOVEN

LÆNGDE: 8 TIL 10 CM

VÆGT: 13 TIL 27 G

KULDSTØRRELSE 4 TIL 6 STK

DRÆGTIGHED: 3 1/2 UGE

FØDE: SKOVMUSEN ER ISÆR PLANTEÆDER, OG DEN HOLDER MEGET AF AGERN, BOG OG NØDDER SAMT FRØ FRA GRANKOGLER, MEN DEN SPISER OGSÅ INSEKTER, EDDERKOPPER, ORME OG SNEGLE,

INFORMATION: SKOVMUSEN LEVER I GANGE UNDER JORDEN, HVOR DEN OPRETTER FORRÅDSKAMRE, OPJOLDSRUM OG BYGGER REDE. GANGENE NÅR NED I EN DYBDE PÅ 50 CM. SELVOM MAN SKULLE TRO, AT SKOVMUSEN KUN LEVER I SKOVE, SÅ ER DEN FAKTISK MEST ALMINDELIG PÅ DYRKEDE MARKER OG I SKOVBRYN.

KENDETEGN: SKOVMUSEN KENDES ISÆR PÅ SINE STORE, RUNDE ØJNE OG STORE ØRE. HALEN ER OMTRENT LIGE SÅ LANG SOM MUSEN. PELSER ER GULDBRUN PÅ OVERSIDEN OG HVIS PÅ UNDERSIDEN.

KILDE: http://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/pattedyr/item/skovmus

4. BÆNKEBIDER

NAVN: BÆNKEBIDER

INFORMATION:BÆNKEBIDERE ER KREBSDYR,SOM HAR FORLADT VANDET OG ER BLEVET LANDDYR. DE TRIVES BEDST PÅ MØRKE OG SKYGGEFULDE STEDER OG ER ISÆR FREMME OM NATTEN OG MEST TALGRIG I DE VÅDE PERIODER OM FORÅRET OG EFTERÅRET. 

LEVER AF: DE LEVER AF RÅDNE PLANTEDELE, ALGER, BAKTERIER OG SVAMPE MEN OGSÅ DYRISKE RESTER. 

HUNNEN BÆRER ÆGGENE OG DE SMÅ UNGER I EN RUGPOSE UNDER BUGEN. 

FAMILIE: DER FINDES 27 ARTER I DANMARK. BLANDT ANDET:  GRÅ BÆNKEBIDE, LANGBENET BÆNKEBIDE, SUMPBÆNKEBIDER, MURBÆNKEBIDER, KUGLEBÆNKEBIDER OG RØD DVÆRGBÆNKEBIDER

KILDE: BOG, OLSEN, HENRIK (2009) SMÅ DYR I SKOVEN.

5. ULD FRA ET FÅR

NAVN: FÅR

LEVEALDER: 10 TIL 12 ÅR

VÆGT: 60 TIL 90 KG

FØDE: PRIMÆRT GRÆS MEN OGSÅ BLADE, BARK OG KORN.

VÆGT VED FØDSEL: 4 - 5 KG

FAMILIE: CA 30 RASER.

ULD:ET FÅR KAN AFHÆNGIGT AF RASEN GIVE 2 TIL 10 KG ULD OM ÅRET.

LEVETID: DANSKE LAM VOKSER 200 TIL 350 G OM DAGEN OG SLAGTES I EN ALDER AF 5 TIL 7 MDR. NÅR DE VEJER CA 40 TIL 60 KG.

INFORMATION: FÅRET ER BLANDT DE FØRSTE DYR SOM BLEV GJORT TAMME FOR 9- 11OOO ÅR SIDEN. FÅRET KOM TIL DANMARK SOM HUSDYR FOR CA 6000 ÅR SIDEN. SOM HUSDYR ER FÅRET UDBREDT OVER DET MESTE AF VERDEN, DA DET KAN LEVE OG TRIVES ALLE STEDER MED PLANTEVÆKST, DOG HELST I FORM AF GRÆS. FÅR ER ET FLOK DYR, OG INDIVIDERNE I EN FÅREFLOK HOLDER SIG TÆT SAMMEN FOR AT BESKYTTE MOD ROVDYR.

DRÆGTIGHEDSPERIODE; CA. 153 DAGE OG ET FÅR FÅR CA 1-2 UNGER.

KILDE: http://filmcentralen.dk/files/teaching_material/attachments/bondegaardens%20dyr%20fakta%20f%C3%A5r.pdf

 6. REGNORM

NAVN: REGNORM

INFORMATION:REGNORME ER LEDDELTE ORME MED OTTE SMÅ BØRSTER PÅ HVERT LED I PARVISE RÆKKER NED LANGS KROPPEN. 

HVOR TRIVES DE BEDST: DE LEVER I GANGE I FUGTIG JORD, UNDER LØV OG MOS OG SPISER DØDE PLANTEDELE OG ORGANISK STOF I JORDEN. DE TÅLER IKKE DAGSLYS ELLER UDTØRRING, ÅNDER GENNEM HUDEN OG DRUKNER IKKE I VAND. 

DE KØNSMODNE DYR HAR ET BÆLTE, ET OPSVULMET PARTI RUNDT OM KROPPEN PÅ DEN FØRSTE TREDJEDEL, HVOR ÆGKOKONERNE DANNES. 

FAMILIE: CA 20 ARTER I DANMARK. STOR REGNORM, SKOVREGNORM, LØVREGNORM, HAVEORM, MOSORM, BRANDORM, GRÅ ORM, BLÅORM.

KILDE: BOG, OLSEN, HENRIK (2009) SMÅ DYR I SKOVEN

7. SKELET FRA.... JA JEG VED IKKE HVILKET DYR DET ER FRA...

HÅBER AT FINDE UD AF HVOR SKELETTET STAMMER FRA.

8. SNEGL

NAVN: SNEGL

INFORMATION:SNEGLE HAR ET HOVED MED ØJNE OG TENTAKLER OG EN BLØD KROP MED EN BRED KRYBESÅL. 

FØDEN RASPES ITU MED EN RU TUNGE.

DE SKALBÆRENDE SNEGLE HAR INDVOLDENE I EN SÆK I SNEGLEHUSET, SOM NORMALT ER HØJRESNOET, DVS. MED ÅBNINGEN TIL HØJRE FOR MIDTAKSEN, NÅR HUSET HOLDES MED SPIDSEN OPAD. 

DE ER SOM REGL KUN FREMME OM NATTEN ELLER I FUGTIGT VEJR, DA DE IKKE TÅLER AT TØRRE UD. 

DE ER TVEKØNNEDE OG LÆGGER ÆG I JORDEN.

FAMILIE: DER FINDES CA 100 ARTER I DANMARK. 

KILDE: BOG, OLSEN, HENRIK (2009) SMÅ DYR I SKOVEN

9.ÆNDER 

GENERELT OM ÆNDER:

DER FINDES 2 SLAGS ÆNDER: SVØMMEÆNDER OG DYKÆNDER. EN HAN HEDDER ANDRIK, HUNNEN HEDDE AND OG UNGERNE HEDDER ÆLLINGER.

ÆNDERNES NÆB: NOGLE NÆB ER TIL AT FILTRERE VAND MED ANDRE HAR YDERST PÅ NÆBBET NOGET DER LIGNER EN NEGL SOM DE BRUGER TIL AT PLUKKE MUSLINGER MED OG SKALLESLUGERNES NÆB ER MONTERET MED SMÅ SPIDSE PIGGE DER VENDER BAGUD, SÅ DE KAN FANGE OG FASTHOLDE SLIMEDE FISK.

NAVN: SVØMMEÆNDER

INFORMATION: DE DANSKE SVØMMEÆNDER ER GRÅAND, KRIKAND, KNARAAND, PIBEAND, SPIDSAND, ALLINGAND, OG SKEAND.

KRIKANDEN ER DEN MINDSTE AND.

SVØMMEÆNDER LIGGER HØJT PÅ VANDET. SVØMMEÆNDER LETTER LODRET OP FRA VENDET FOR AT KOMME PÅ VINGERENE.

KILDE: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/%C3%A6nder

FAKTA OM SVØMMEÆNDER:

Svømmeænder	Grå- and	Krik- and	Knar- and	Pibe- and	Spids- and	Atling- and	Ske- and
Vægt (gram)						400 gram
Længde (cm) Hoved - halespids	60	38	56	50	62	41	52
Vingefang (cm)	95	59	90	87	87	67	82
Antal kuld på et år			1	1	1	1	1
Antal unger i et kuld	12	11	12	9	9	9	11
Rugetid (dage)	28	22	25	24	23	23	23
Ungetid (dage)	60	30	45	45	45	40	45
Antal ynglepar i DK (1995)	20.000	134 - 327	298	4 - 15	119 - 186	260 - 300	570 - 900
Jagt i Danmark	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Jagtudbytte anslået år 2000 (antal fugle)	ca. 700.000	ca 55.000	ca 1100	ca. 50.000	ca. 6000	ca. 200	ca. 2500

 10. DYKÆNDER

NAVN: DYKÆNDER
INFORMATION: DYKÆNDER LEVER MEGET FORSKELLIGT. NOGLE SPISER FISK, ANDRE MUSLINGER OG NOGLE ER VEGATARER - MAN KAN SE PÅ NÆBET HVAD DE SPISER. 

DYKÆNDER ER TUNGERE END SVØMMEÆNDER OG LIGGER LAVT I VANDET. DE LØBER HEN OVER VANDET FOR AT KOMME PÅ VINGERNE.

NORMALT DYKKER DE FRA 3 TIL 10 METER, MEN DE KAN FAKTISK DYKKE NED TIL 50 METER.

ALDER: DE KAN BLIVE OP TIL 20 ÅR GAMMEL.

KILDE:http://www.skoven-i-skolen.dk/content/%C3%A6nder

FAKTA OM DYKÆNDER

Dykænder (Max tal)	Taffel- and	Trold- and	Bjerg- and	Edder- fugl	Sort- and	Fløjls- and	Hvin- and	Hav- lit
Vægt (gram)		900
Længde (cm)	49	47	51	70	54	58	48	47
Vingefang (cm)	75	72	80	105	84	97	77	82
Antal kuld på et år	1	1	1	1		1	1	1
Antal unger i et kuld	9	11	11	6	8	9	11	9
Rugetid (dage)	25	25	28	28	30	28	30	29
Ungetid (dage)	35	30	35	55	50	35	50	40
Antal ynglepar i DK	370-600	680 - 1200	0	20.000 - 24.000	0	0	63	0
Jagt	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Jagt- udbytte i DK (ca. år 2000)	ca. 1000	ca. 4000	mindre end 1000	ca. 85.000	ca. 5000	ca. 2500	ca. 15.000	ca. 4000