PLANTEHOLDSOPGAVE

PLANTEHOLDSOPGAVE 4

SÅ BLEV DER PLANTET..... SÅ DET BARE AT VENTE...

DAG 1

MANDAG DEN 28 MARTS 2016

FREDAG DEN 1 APRIL 2016

JUHUUUUU I DAG VAR DER SØRME ALLREDE ET FRØ DER VAR BEGYNDT AT SPIRER....OG DET ER IKKE EN APRILSNAR...

SØNDAG DEN 3 APRIL

SØRME OM DER IKKE ER KOMMET NOGET GRØNT OP VED AGURKEN...

OG ENGBLOMSTERNE GRO DA FOR VILDT..

ONSDAG DEN 6. APRIL

HOLD NU LIGE OP... SE LIGE HVAD DER ER KOMMET OP.. BOMULDSPLANTE.. TROEDE FAKTISKE IKKE DET VILLE LYKKES.


TORSDAG DEN 14-4 2016

DET ER JO HELT VILDT SOM DET GROR.... ALTSÅ DET MESTE AF DET..

MANDAG DEN 18 APRIL

JAMEN HVAD SKER DER LIGE HER.

FRØENE FRA MIN PEBER FRUGT ER KOMMET OP...

OG HVIDLØG ER BEGYNDT AT SPIRER...

MANDAG DEN 18 APRIL

TIRSDAG DEN 19 APRIL

DET ER DA FOR VILDT,

                                               HVAD DER KAN SKE PÅ 24 TIMER.'

JEG ER IMPONERET...

TORSDAG DEN 21 APRIL

DET GÅR BARE STÆRKT

MANDAG DEN 25 APRIL

SÅDAN SER DET SÅ UD I DAG.

FRØ FRA KØLESKABET SPIRER GODT.

FRØ FRA FRØPOSER ER OGSÅ GODT IGANG.

HMM... FRØ FRA VILDE PLANTER. JA DER SER LIDT SORT UD. MEN HAR IGENNEM MIN SØGNING ANG. FAKTA PÅ DE FORSKELLIGE FRØ FUNDET UD AF AT HYBEN OG HASSEL ER LANG TID UNDERVEJS. 

HVAD ER ET FRØ:

ET FRØ BLIVER DANNET VED BESTØVNING. ET POLLENKORN BLÆSER FRA EN HANBLOMST TIL EN HUNBLOMST. DET LANDER PÅ HUNBLOMSTENS STØVFANG, VOKSER NED IGENNEM STØVVEJEN, OG SMELTER SAMMEN MED ET FRØANLÆG I HUNBLOMSTENS FRUGTKNUDE. DER KANVÆRE FLERE FRØANLÆG I EN FRUGTKNUDE OG DE KAN BLIVE BEFRUGTET AF FLERE FORSKELLIGE POLLENKORN. SÅ VIL DER VÆRE FLERE FRØ I FRUGTEN. 

ET FRØ - EN NY PLANTE 

ET FRØ ER DET UDVIKLENDE, MODNE FORSTADIE TIL EN PLANTE. FRØET BESTÅE AF EN FRØSKAL, MED EN KIM OG NOGET FRØHVIDE INDENI. DER ER IKKE FRØHVIDE I ALLE FRØ. FRØSKALLEN BESTÅE AF MODERPLANTENS VÆV. DEN BESKYTTER FRØET MOD STØD, FROST, MAVE SYRE, OG HVAD DET ELLERS KAN BLIVE UDSAT FOR. PÅ FRØSKALLEN KAN MAN OFTE SE EN LILLE PRIK. DET ER NAVLEN - DET STED, HVOR FRØET SAD FAST MED FRØSTRENGEN I FRUGTE. KIMEN ER DET NYE PLANTEFOSTER. DEN BESTÅR AF A. KIMROD, KIMKNOP DER BLIVER TIL HELE SKUDDET. ET ELLER TO KIMBLADE, DER LIGGER MELLEM KIMROD OG KIMKROP. KIMBLADENE KAN INDEHOLDE NÆRING. FRØHVIDEN ER NÆRING, SOM KIMEN BRUGER TIL DEN FØRSTE VÆKST. FRØHVIDEN KAN BESTÅ AF KULHYDRAT, PROTEIN, ELLER OLIE. 

HVAD SKAL FØET BRUGE FOR AT SPIRE? 

VAND: DE FLESTE FRØ SKAL OPTAGE VAND, OG SVULME OP, FØR DE KAN SPIRE. VANDET BLIVER OPTAGET GENNEM FRØSKALLEN.

ILT: FRØ SPIRER IKKE, HVIS DE IKKE KAN FÅ NOK ILT TIL DERES ÅNDING. DET KAN SKE, HVIS FRØET LIGGER FOR FUGTIGT, ELLER FOR DYBT I JORDEN.

VARME: MINIMUMSTEMPERATUREREN VARIERE FRA ART TIL ART.

 JORD, SOM BÅDE ER GOD AT SPIRE OG GRO I. 

NOGLE FRØ HAR BRUG FOR LYS TIL AT SPRIRE OG ANDRE BLIVER HÆMMET AF LYS. 

SPIRING: NÅR FØRST FRØET SPIRER, VOKSER KIMRODEN FØRST UD GENNEM FRØSKALLEN OG NED I JORDEN. KIMRODEN TRÆKKER TIT FRØET LIDT LÆNGERE NED - OG BEGYNDER SÅ AT OPTAGE VAND OG NÆRRINGSSTOFFER. DERPÅ SKYDER KIMKNOPPEN OPAD, OG BRYDER GENNEM JORDSKORPEN MED BØJET HOVEDE, SÅ DEN IKKE BLIVER BESKADIGET. HOS NOGLE PLANTER BLIVER KIMBLADENE UNDER JORDEN, HOS ANDRE ER DET DE FØRSTE GRØNNE BLADE MAN SER.

HVAD ER EN PLANTE: 

EN PLANTE STÅR FORANKRET I JORDEN MED SINE RØDDER OG KAN IKKE FLYTTE SIG NÅR DEN BLIVER BESTØVET ELLER FRØANLÆGGET SKAL BEFRUGTES. ÅRSAGEN TIL AT DET KAN LADE SIG GØRE SÅ PLANTERNE DERVED KAN BRINGE ARTERNE VIDERE ER AT PLANTERNE IGENNEM MILLIONER AF ÅR HAR TILPASSET SIG BESTØVNINGSVEKTORER. 

DER FINDES MANGE FORSKELLIGE PLANTER MED FORSKELLIGET UDSEENDE, STØRRELSE OG VÆKSTFORM. PLANTERNE HAR EN KÆMPE STOR BETYDNING DA ALT LIV PÅ JORDEN ER AFHÆNGIG AF PLANTERNES EVNE TIL GENNEM FOTOSYNTESE AT ABSOBERE SOLENS ENERGI OG OMDANNE CO 2 FRA ATMOSFÆREN OG VAND TIL ENERGIRIGE KULHYDRATER, SOM ER DE BYGGESTEN, PLANTERNE OPBYGGES AF. KILDE NATUR OG UDELIV. 

FOR AT EN PLANTE KAN LEVE HAR DEN BEHOV FOR FORSKELLIGE STOFFER SOM ER:

 KULSTOF, SOM BLADENE OPTAGER I FORM AF CO2 FRA LUFTETN,KOBLER TIL VAND OG OMDANNER TIL DRUESUKKER VIA FOTOSYNTESEN. PLANTEN LEVER AF DRUESUKKER. MAN KALDER DET PLANTENS MAD. 

VAND SOM RØDDERNE OPTAGER FRA JORDEN. 

NÆRINGSSTOFFER - DVS ANDRE STOFFER, SOM PLANTEN SKAL BRUGE FOR AT FUNGERE. 

PLANTERØDDER 

PLANTENS RØDDER SKAL KUNNE TO TING. FORANKRE PLANTEN, SÅ DEN IKKE VÆLTER, OG SUGE VAND OG NÆRINGSSTOFFER OP AF JORDEN. RØDDERNE VOKSER HELE TIDEN. CELLERNE I RODSPIDSEN DELE SIG, SÅ DER BLIVER FLERE - DERPÅ STRÆKKER DE SIG - OG PÅ DEN MÅDE BORER DE SIG LÆNGERE OG LÆNGERENED I JORDEN. ET STYKKE BAG VED SPIDSEN AF RODEN VOKSER DER SMÅ CELLER, DER GØR, AT RODEN FÅR TYNDE, HÅRFORMEDE UDPOSNINGER PÅ DE YDERSTE CELLER, DER GØR, AT RODEN FÅR EN KÆMPESTOR OVERFLADE, SOM ER I KONTAKT MED JORDEN. GENNEM RODHÅR KAN PLANTEN OPTAGE BDE VAND OG NÆRINGSSTOFFER FRA JORDEN.

EN PLANTE BESTÅR AF 

Skematisk fremstilling af en plante.
*A: Blomst
**1: Støvvej (støvfang, griffel og frugtknude)
**2: Støvtråd og støvknap
**3: Kronblade
**4: Bægerblade
*B: Stængel og blade
**:5: Internodie
**6: Knop
**7: Blad
**8: Rodhals
*C: Rod

KILDE:

https://da.wikipedia.org/wiki/Plantens_grundorganer

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/planternes-optagelse-af-n%C3%A6ringsstof

KILDE. EJBYE-ERNST, NIELS OG STOKHOLM, DORTE (2015) I: NATUR OG UDELIV-

Frø fra køleskabet:

 Kerner fra en citron 

Friske kerner fra citroner spirer meget villigt. Man lægger kerner ned i 1-2 cm fugtig jord. Jorden skal holdes fugtig hele tiden kernen spirer i løbet af 14 dage til en måned. Allerede mens planterne er helt små, kan man se det er citrusplanter. De "rigtige" blade kommer frem med det samme. Citronplanten har buttede blade med takker. Citronplanter kan blive store, hvis de får lys og varme nok og hvis de bliver passet med vand og gødning. Det er en god ide at bruge gødepinde i stedet for flydende gødning. Hvis planterne bliver for ranglede klippes de foroven med saks, så breder de sig og bliver mere buskede. I løbet af sommeren kan planterne sætte blomster. Dette er dog ikke ensbetydende med at de får frugter. Citrusplanter skal normalt stå i drivhus for at udvikle frugter.

Kilde: Dietl, Ulla. Spirebogen til små grønne fingre

Frø fra en rød peberfrugt

Peberplanten - eller paprika som den også kaldes- er fætter til tomaten. Peberfrugter bruges i gryderetter, salater m.m. Frøene lægges i fugtig jord og i løbet af en uges tid kommer der små livskraftige spirer. Hver spire kan blive en plante med frugte på. Peberplanten behøver ikke stå i drivhus for at sætte frugter. De trives fint i vindueskarmen, bare de får sol. Når spirene er blevet høje skal de plantes over i en potte. Peberplanten drikker meget vand og skal vandes så snart de ser tørre ud. Når planerne er 12-15 cm høje, kan man begynde at gøde dem og give dem en pind til at støtte sig op ad. Der kommer flere frugter på planten i løbet af en sommer. En peberplante skal ikke beskæres.

Kilde: Dietl, Ulla. soirebogen til små grønne fingre.

Kerner fra et æble 

Jeg har sået kerne fra et æble skrov, men kan læse mig frem til at det ikke vil ligne modertræet, da æbleblomsten kun kan bestøves med pollen fra en anden sort, der vil desuden gå mange år før et frøformet træ bærer, og så vil de ikke være værd at spis.

Kilde:http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/frugt_og_baer/aebler/4962.html

Forårs løg

 For at gendyrke forårsløg skal man starte med et købe et bundt i supermarkedet, eller hvor man nu køber dem.Skær løgene fra, man behøver ikke være super omhyggelig med hvor man skærer.

Kom jord i en krukke, potte eller beholder af anden art – og sørg for der er lufthuller i bunden. En god ide at bruge en frugtbakke fra supermarkedet hvor der smart nok er huller i, i forvejen. Form huller i jorden til dine forårsløg og sæt løgene med rodnet ned i. Kom jord rundt om løgene som man normalt gør, når man ompotter eller planter ting.Efter et få dage vil man allerede kunne se forårsløgene begynder at vokse. Det går virkelig lynhurtigt! Det tager ikke mere end et par uger før de kommer op og får en god størrelse. Næste gang du skal bruge forårsløg går ud således bare ud og klipper toppen af, og så vil den vokse op igen. Det er altså gendyrk og genbrug af første klasse!

Har du ikke have eller altan kan du også dyrke forårsløg indenfor, bare sørg for de får lys og plads til at vokse

Kilde: http://have-siden.dk/gendyrk-forarslog/

Kartoffel
Kartofler er de mest almindelige grønsager vi har og den indeholder mange c vitaminer.Den tilhører en natskyggefamile. Det er et stort arbejde og det kræver meget jord at dyrke kartofler til husholdningen. Man kan godt dyrke en enkelt eller to i en potte, Der kommer en pæn grøn plante med blade der er noget finere og mindre, end når man får kartofler til at gro i haven. Det er kun det der er under jorden der er spiseligt, Kartofler sætter automatisk spire når de ligger et mørkt sted.

Kilde: Dietl, Ulla. spirebogen for små grønne fingre.

Frø fra frø-poser

Agurk
Drue agurken er en hurtig voksende og let dyrket frilandsagurk. Den er velegnet til syltning.Den skal høstes ofte og agurkerne må ikke vokse sig for store, da dette forringer smagen, samt hæmmer frugtsætningen.Trives bedst i en veldrænet nærings-rig og fugtbevarende jord et læ-fyldt sted. Den skal vandes rigeligt. Forspiring: 3 - 4 uger før udplantning efter sidste frost. Så 1 frø pr potte.Skal stå ved en stuetemperatur på 25 grader. Efter spiring stilles de lyst ved stuetemperatur. Frilandssåning: Så først når jordtemperaturen er 15 grader. så-rillen vandes før såning.Dæk evt. med fiberdug frem til blomstring.

Kilde: Nelson garden 
Hvide bønner (voksbønner)
Trives bedst i en veldrænet, muldrig og frugtbevarende jord et læ-fyldt sted. Vandes rigeligt. Forspiring: 2-3 uger før udplantning efter sidste frost. Så 1 frø i potte og holdes fugtig. Stilles varmt (25 grader) efter spiring stilles de lyst ved stuetemperatur. Frilandssåning: så først når jord temperaturen er 15 grader. Læg frøene i blød i et døgnfør såning. Vand så-rillen før såning, skal holdes fugtig. Dæk evt. med fiberdug. Bønnerne skal høstes ofte og må ikke blive for store. Smager bedst når de er ca 12 - 15 cm lange. Bælgene dampes og spises med eks. smør. Kan med fordel fryses.
Kilde: Nelson Garden

Chilipeber
Dyrkes i drivhus eller udendørs på beskyttende steder. Trives i nærings rig og veldrænet jord. Vandes jævnligt. Forspiring: Sås i fugtig så-jord og holdes fugtig, dækkes med plast eller stilles i minidrivhus. Stilles varmt til spiring ( 20 til 22 grader). Efter spiring stilles de lyst og køligere. Til før ekstra belysning. Når planterne er store nok til at blive håndteret, omplantes de til en potte i gødet jord. Ud plantes ved 8 grader som laveste nattetemperatur. Chilipeber er god i blandt andet gryderetter af forskellig art. Sorten får lange, smalle frugter med meget stærk smag.
Kilde: Nelson Garden

Engblomster

Susanne med det sorte øje

Denne sort har masser af smukke hvide blomster med et sort øje. Voksemåden er slyngende og kræver støtte mod espalier. Den dyrkes her i landet som et-årig, men er egentlig en flerårig plante, og foruden at blive anvendt som sommerblomst udenfor f.eks altan eller terasse, kan den anvendes som potteplante i et sydvendt vindue. Trives i næringsrig, velgødet jord. Den skal vandes rigeligt. Forspiring: Fyld potten med 2/3 gødet blomster-jord og resten så-jord. Så 3 frø pr potte i en fugtig så-jord. Potten skal stå et sted med stuetemperatur.Efter spiring stilles planterne lyst og køligt. Vandes og gødes. Udplante efter frosten er væk.

Kilde: Nelson Garden

Frø fra vilde planter

Bomulds frø

Bomuldsfrøet finder man inde i vattotten. frøet skal 1-2 cm ned i jorden i en potte med vådt jord. De første blade er buttede små kim-blade, men derefter kommer de rigtige smukt formede grønne blade. Planter bliver i Danmark omkring 1 meter høj. Planten får hurtigt grønne knopper. Den sætter meget smukke gule blomster, som igen udvikler sig til svulmende frøkapsler af form som en tyk grøn knop. Omkring August måned eksplodere hver enkelt knop og ud kommer en flot gul-hvis vattot.- eller bomuldsvat. Bomuldsplanten er et-årig. Bomuldsplanten har de bedste levekår i indien hvor klimaaet er varmt.

Kilde: Dietl, Ulla. spirebogen til små grønne fingre.

Hasselnød
I oktober måned kaster hassenøddebuskene sine frugter. Allerede i oktober kan man lægge et par nødder i en potte med jord. Nødderne må ikke knækkes først, men lægges hele ned i jorden. Nødderne stiller ikke krav om varme under spiring - nærmest tværtimod. Skal gerne stå køligt i ro vinteren over. Skal kun vandes når jorden ser tør ud. Når solen og foråret kommer, skal potten flyttes hen i en lys og varm vindueskarm. Nøddebusken vokser ikke hurtigt, når de står i potte og der vil ikke komme nødder på. Kun hvis planten flyttes ud i haven - eller i den vilde natur. Som potteplant vil den nærmest ligne en ung birk. 

Kilde: Dietl, Ulla. spirebogen til små grønne fingre.

Overraskelse

Nogle frø jeg fik ved en gartner (han anede ikke hvad det var)
Der er desværre ikke sket noget nyt endnu.

Hyben kerner
Inde i hybenet ligger et stort antal frø gemt i noget, der ligner hvide kerner. Dette er faktisk små nødder. Man kan prøve med en kniv at skære en enkelt nød igennem, dette vil afsløre, at nøddeskallen er tyk - og at der ligger noget blødt i midten - som er selve frøet. For at frøet kan spire, skal det bryde gennem den hårde nød. I naturen ligger de små hyben- nødder i jordoverfladen i 1 1/2 år før de spirer. Først på dette tidspunkt er skallen mørnet og frøet klar til spiring. Der findes to forskellige sånings metoder. Den ene er en efterligning af den naturlige og den anden er en forceret udgave. I begge tilfælde begynder man med at tage hyben-nødderne ud af hybenet. Og i begge tilfælde foretager man det, der i fagsproget hedder en stratificering. Det er en temperatur behandligen af frøet med varme og kulde, med henblik på at få spiringen fremmet.

Den naturlige metode: En ca. 20 cm høj kasse med huller i bunden fyldes knap halvt op med en blanding af 1/3 del spagnum og 2/3 del almindelig havejord. Herover lægges et lag hyben-nødder og endnu et ca. 5 cm tykt lag af jordblanding. kassen graves ned i haven, så dens overkant følger jordniveau. Stedet må gerne have let skygge. Kassen skal stå der resten af vinteren, hele sommeren og igen den følgende vinter. Undervejs skal der ikke gøres ret meget. Dog bør man i lange, tørresommerperioder sørge for vanding - og tilsvarende i meget lange, våde efterårs - og vinterperioder sørge for at dække kassen til, så den ikke bliver for våd. Derefter tager man kassen med indenfor - gerne i drivhus - og sår nødderne i spirebakke eller potte. Herefter skal de stå lyst og er du heldig, vil mange af dem spire.
Den forcerede metode:  bland hyben-nødder med fugtig spagnum og læg det i en plasticpose i køleskabet. Her skal det ligge i f.eks. en måned. Herefter tages posen ud i normal stuetemperatur og bliver her i ca. en måned. Posen åbnes i den periode og spagnumèn holdes let fugtet. Herefter tilbage i køleskabet - og så fremdeles. På den måde lader man vinter og sommer følge rask efter hinanden. Her efter piller man nødderne frem af posen og sår dem. Er man heldig, vil mange roser spire allerede på det tidspunkt.

Kilde: http://www.b.dk/bolig/saadan-dyrker-man-hybenfroe

søndag den 1 maj
I dag blev det tid til at plante mine frø i større potter, der var ikke meget plads til deres rødder mere.
Det har været en spændende proces at se udviklingen fra frø til plante. Det der har imponeret mig mest er de frø fra køleskabet. At se nogle små frø fra en peberfrugt og så pludselig stå med en masse peberplanter. VILDT.
Er lidt ærgerligt over at alle mine vilde frø ikke har spiret. Men det har da lært mig at det nok er en god ide at læse om spirings processen inden man sår. 
Er dog meget stolt er min bomuldsplante og glæder mig til at følge den i fremtiden.